Trauma Healing

Hvad er Trauma Healing?

Trauma Healing er en healing, som indgår som en del af det system, jeg kalder Spirit Guide Therapy. Det vil sige, at healingen foregår i samarbejde med klientens åndelige vejledere. Som det fremgår af navnet er healingen beregnet til at heale traumer. Når jeg har valgt at kalde denne healing Trauma Healing, kan det nok godt for nogle give en indikation af, at der skal være sket noget alvorligt i ens liv for den kan gøre sig gældende. Det er ikke helt sådan, jeg opfatter traumer. Når jeg taler om traumer, mener jeg egentlig blokeringer i energisystemet. Blokeringer kan sætte sig i energisystemet gennem en episode, der bliver opfattet som barsk, ofte er blokeringerne opstået i barndommen. For et barn kan en blokering opstå ved manglende kærlighed eller tilfredsstillelse af behov fx tryghed m.m., uden at forældrene bevidst har påført barnet et traume, og dermed behøver blokeringen ikke at være opstået som følge af en barsk begivenhed, men kan blot være fordi barnet ”misforstår” situationen. De fleste gange vil et voksent menneske ikke kunne huske de forskellige episoder fra barndommen, hvor de som børn ikke har følt omsorg og ikke følte sig elsket, og derfor kan den voksne ikke se sammenhængen mellem de følelser de har nu og deres barndom. Når vi får en blokering, vil den udløse nogle negative overbevisninger om os selv i vores underbevidsthed – hvis de bliver udløst i vores tidlige barndom 0-7 år, kan de blive en del af stammen i vores personlighed. Der findes en del grundlæggende negative overbevisninger. Nogle af dem jeg ser mest omhandler ensomhed, mistillid og en følelse af at være værdiløs. De fleste mennesker er ikke så selvbevidste, at de kan se, hvordan deres frihed bliver indskrænket af overbevisningerne , men overbevisningerne gør, at vi laver nogle handlemønstre, som vi ikke ville have, hvis overbevisningerne ikke var der fx undgå steder, hvor der er mange mennesker (jeg føler mig forkert), ikke vil stå frem og vise hvem man er (jeg stoler ikke på nogen) eller man kan blive en ”pleaser” for at opnå accept fra andre (jeg føler mig værdiløs). Når vi har fået disse negative overbevisninger, vil de forhindre, at vi kan udfolde os optimalt i vores liv og være autentiske.

Trauma Healing kan heale os i de dybeste lag og fjerne de blokeringer vi har sammen med de dertilhørende overbevisninger. Trauma Healing kan heale alle områder af livet, men det er ofte barndomstraumer, der bliver healet, da det er i barndommen, vi danner grundlaget for vores velvære og selvværd resten af livet. Trauma Healing kan derfor hjælpe os med at leve et liv, hvor vi netop udfolder os selv optimalt og lever autentisk.

Trauma Healing er særdeles effektiv i forbindelse med healing af fortiden.

Eksempler på behandlinger:

Indre barn (barndommen/barndomstraumer)

Selvværd/selvtillidsproblematikker

Relationer (Mor, Far, Barn, ekskæreste)

Parforhold (Bryde mønstre)

PTSD (voldsomme episoder fra fortiden)

Angst (Ved at heale på fortiden kan man fjerne angst)

Sorg, tristhed, vrede, skyld, skam.

 Negative overbevisninger (jeg er ikke noget værd, jeg er ikke god nok….)

 + mere – alt fra fortiden.

 

Hvem vil have godt af en behandling med Trauma Healing?

Det er stadig lidt et tabu at arbejde med sig selv i Danmark, fordi vi har så travlt med at sætte facader op og se godt ud udadtil, men det er min overbevisning, at det kun er meget få mennesker, der kommer igennem barndommen helt uden skrammer, og derfor vil også næsten alle mennesker have godt af en behandling. Trauma Healing kan hjælpe mennesker med en lang række problemer – lige fra mennesker med en hård barndom til mennesker, som lige skal have bearbejdet de sidste overbevisninger for at kunne leve helt autentisk.

 

Hvad kan jeg få ud af en behandling med Trauma Healing?

De tilbagemeldinger jeg har fået på behandlingen melder at mine klienter kan opnå:

Stærkere selvværd

                             Mere selvtillid

                             Mere selvkærlighed

                             Mere indre ro

                             Mere overskud

                             Mere livsglæde 

 

Hvor mange sessioner kræver en behandling?

En behandling kræver normalt 1-5 sessioner, hvis der ikke dukker yderligere problemstillinger op som skal bearbejdes.

 

Klientudtalelser – Trauma Healing:

STRESS REAKTION SOM FØLGE AF VOLDSOM OPLEVELSE

”Jeg har modtaget 3 behandlinger hos Kristian og det har virkeligt været et vendepunkt i mit liv. Jeg var gået i stå efter en kæmpe hjerte operation og fik en voldsom stress reaktion efterfølgende . Jeg har fået en dejlig indre ro – fået min nattesøvn tilbage og føler min balance i reaktioner og humør er næsten “normal” – jeg sender en kæmpe tak til Kristian og kan kun anbefale ham til alle som har brug for hjælp . Jeg skal helt sikkert besøge Kristian igen hvis jeg får yderligere brug for det …

Mange hilsner fra xx”

 

JEG ER IKKE NOGET VÆRD/MINDREVÆRD

”Jeg er glad for din behandling, det har givet tro og håb for fremtiden, jeg kan dog stadig tvivle, tænker så tilbage på ordene til mig, at tingene er som de skal være, og der er en plan. Mit mindreværd er bleget, det fylder mindre. Jeg har min bevidsthed på mine egne grænser, og slippe mit bekymringskredsløb og sætte mig selv og andre fri. ndre, med problemstillinger, blokeringer de sidder fast i. Det er en effektiv metode, man er hurtig ved kernen af problematikken.

Jeg oplevede dig kompetent og følte mig tryg . Jeg vil gerne anbefale dig til andre , med problemstillinger , blokeringer de sidder fast i. Det er en effektiv metode , man er hurtig ved kernen af problematikken.

Kh xx”

 

STRESS OG ANGST

”Hej …

Jeg har været glad for mine 2 sessioner.. Fået stort udbytte af dem.

Kort oprids af min situation: stress gennem mange år, specielt voldsomt se sidste 2 år, har på den baggrund udviklet noget angst… Som var det du healende på.

Allerede efter først gang, fik jeg meget mere ro og en dejlig grund følelse af at alt er ok… Og ordner sig Til det bedste .. Vi mødte 2 af mine guider … Den ene ville ikke beskæftige sig med angsten… Det ville damen med væven godt.. Hun hjalp så dig med at heale mig. Anden gang havde jeg det meget bedre og større ro, så der var ikke meget angst tilbage og fjerne… Vi så dog lidt på min sjæle skygge… Og det der skulle arbejdes med, handle om skyld… Hvilket giver god mening…

Jeg vil være OBS på det… Fremadrettet og jeg vil gerne at vi arbejder videre med det fremad

Det har været spændende og lærerigt … Og en forbavsende nem måde at behandle på… Det virker fantastisk godt.. Selv om vi på intet tidspunkt var i stue sammen, men klarede det via face time…

Skulle du for brug for at øve dig igen eller på noget andet, må du endelig sige til! Jeg vil bestemt anbefale det du kan Til Andre.

Af <3 tak xx”